Indflytningssamtale

Indflytningssamtalen er en samtale mellem beboer, pårørende og personale.

Indflytningssamtale

Når du har boet på Tingager Plejehjem i ca. 14 dage holder vi sammen en indflytningssamtale.
Her finder vi ud af, hvilke forventninger vi har til hinanden og om forventningerne kan indfries.

For at undgå misforståelser er det vigtigt, at vi får aftalt, hvem, der skal gøre hvad, og hvem vi eventuelt kan kontakte, hvis der opstår behov for det.

Det er også her, du informeres om Faaborg-Midtfyn Kommunes kvalitetsstandarder for praktisk og personlig hjælp, som ydes ud fra en individuel vurdering.

Under samtalen vil personalet også spørge ind til din livshistorie, og vi håber, at du og din familie vil være behjælpelig med at fortælle/skrive din livshistorie ned. Det vil være en hjælp i forhold til, at kunne give dig den optimale pleje og omsorg.

Vi vil også meget gerne vide, om du har oprettet et livstestamente. Hvis du og dine pårørende allerede nu har en holdning til dette, f.eks. i tilfælde af kritisk sygdom, vil vi meget gerne have en snak med dig om det.